• Aktuelt

    -

    læs mere
  • Ferie & lukkedage

    Fredag d. 30 Maj 2014 har praksis lukket. Får du vanedannende eller stærk medicin så få det fornyet inden d. 28 maj. Ved akut opstået sygdom d. 30 Maj kan du kontakte Læge Kristen Jensen  – Hillerød på telefon nummer:  48 24 33 80. På Helligdage, weekends og efter kl 16 er det 1813.

    læs mere
  • Vaccinationer

    læs mere
  • Brugeroprettelse

    Tryk på “SELVBETJENING” i menuen til højre. Herefter kommer du videre til klinikkens e-portal Første gang du besøger e-portalen, skal du oprettes som bruger. Brugeroprettelsen sker ved at trykke på “Opret mig som bruger” under teksten til højre for cpr nummer boksen. Under brugeroprettelsen skal du udfylde en række oplysninger om dig selv, det er Continue Reading

    læs mere
  • Selvbetjening

    Læs nærmere her

    læs mere

Her er et lille udvalg af hyppige infektionssygdomme – ikke alle skal behandles med antibiotika.

Halsbetændelse:

For at du skal podes i halsen skal der være nogle kriterier opfyldt – dette for ikke at overbehandle med antibiotika.

Overordnet set kan en podning ikke vise noget førend du har haft halssmerter mere end 24 timer. Desuden bør du opfylde minimum tre af følgende kriterier

  • temperatur over 38,5
  • hævede lymfeknuder på halsen
  • belægninger på mandlerne
  • ingen hoste
  • mellem 15 og 30 år

Mange halssmerter skyldes IKKE bakterier  – men virus. Vi vurderer dig selvfølgelig gerne, hvis du er utryg eller i tvivl.

 

Mellemørebetændelse

Skal ikke altid behandles med antibiotika:

  • Børn ældre end 6 måneder: Behandles primært med smertestillende, da infektionen hos 80% af børnene efter ca. 3 dage uden brug af antibiotika.
  • Børn under 2 år: Bør vurderes efter 1 døgn med øresmerter og hvis det flyder fra øret poder vi og behandler ud fra svaret på podningen.
  • Børn over 2 år: Har barnet ikke feber, kan det godt ses an i op til 3 døgn, selv om det flyder fra øret.
  • Børn under 6 måneder skal næsten altid behandles med antibiotika.

 

 

Bihulebetændelse:

Klinisk diagnose evt. i kombination med CRP. Effekt af antibiotisk behandling med hensyn til at afkorte forløbet og reducere antallet af komplikationer er beskeden. Langt de fleste akutte tilfælde skyldes virus.

Brug saltvandsopsnusninger, kamilledamp, evt rhinocort næsespray x 2., otrivin næsespray kortvarigt.  Samt smertestillende bedste effekt på disse smerter er Tablet Ipren 200-400 mg x 3. (håndkøb)

 

Øjenbetændelse:

  • Øjenbetændelse/øjensymptomer:

Husk et rødt øje kan se dramatisk ud.

Det må gerne være irriteret men IKKE smertefuldt.

  1. Er der smerter eller ”ubehag”? ”Ubehag” er grus fornemmelse. Smerter gør direkte ondt.
  2. Bruger du kontaktlinser? Det øger risikoen for øjenbetændelse
  3. Lysoverfølsomhed? Kan være et faretegn og lægen skal kontaktes. Hvordan er din lysoverfølsomhed? Kan du se op mod lyset? Er det blot en irritation?
  4. Nedsat syn? Kan være tegn på alvorlig øjensygdom og lægen kontaktes.
  5. Lysglimt? Oftest alvorlig kan tyde på nethindeløsning. Skal altid ses af lægen. Obs rullegardin fornemmelse.
  6. Har du haft lignende før? Herpes? Bedring siden i går? Autoimmun sygdom?

Spørgsmål:

Forkølelse, halssmerter eller ømme lymfeknuder kan tyde på at det er virus i øjet.

Adenovirus kan give meget hævede og røde øjne, der løber i vand og med pus klatter  – varer ofte 2-3 uger. Kan ikke behandles udover med viskøse øjendråber/Systane x mange dagligt. Er meget smitsomt – obs. andre i nærhed der har samme symptomer? Er meget smitsom.

Fra sundhedsstyrelsens hjemmeside:

Børn med svær øjenbetændelse må ikke komme i institutionen:

  • hvis der er øjenbetændelse med stærkt pusflåd
  • hvis der er øjenbetændelse og tydelig lysskyhed
  • hvis der er øjenbetændelse og påvirket almentilstand

Et barn med de nævnte symptomer bør undersøges af læge og evt. henvises videre til øjenlæge.

Når barnet har været i behandling mindst 2 døgn, og der ikke længere er pusflåd, lysskyhed eller påvirket almentilstand, selv om behandlingen skal fortsætte i længere tid.

Det er heldigvis sjældent at børn får denne form for øjenbetændelse forårsaget af bakterier. Oftest drejer sig om virus, der ikke kræver behandling udover at rense øjnene med saltvand og have en god hånd hygiejne.

Behandling:

Ved alle former for øjenbetændelse skal man være meget omhyggelig med oprensning af øjnene

for ikke at sprede smitten fra det ene øje til det andet. Man bør udføre håndhygiejne før og efter

behandling af øjnene, i form af grundig håndvask og/eller hånddesinfektion.

Et stykke vat vædes med lunkent vand for at fjerne pusset. Bevægelsen er indefra og ud. Man må

ikke bruge det samme vat til begge øjne.

Gule klatter i øjnene på grund af forkølelse og de lette virusinfektioner kræver ikke behandling,

da de kun giver lette gener, og antibiotika er uvirksomt på disse virus. Oprensning af øjnene er

tilstrækkeligt for at mindske symptomerne. Barnet bør ses af læge, hvis symptomerne ikke er

svundet i løbet af en uge.

 

De sværere øjenbetændelser kræver lægebehandling. Det er meget vigtigt at overholde

behandlingen, da øjenbetændelsen ellers kommer igen. Ved denne form for øjenbetændelse tager

den behandlende læge stilling til, hvornår barnet må komme i institution.

 

Symptomer:

  • Øjenbetændelse dækker over både milde og svære medicinske tilstande.

Milde tilstande

Der er to former for meget milde tilstande af øjenbetændelse, der specielt opstår hos forkølede børn.

Den første milde form ses som en mild øjenbetændelse med let rødme, tåreflåd og lidt blakket

pusdannelse i øjenkrogen (’gule klatter’), mest udtalt efter søvn. Dette skyldes tilstopning af

tårekanalen på grund af hævede slimhinder. Børn med denne form for øjenbetændelse må gerne

komme i institution.

Den anden milde form for øjenbetændelse skyldes nogle virus, der kun er lidt smitsomme.

Symptomerne ved denne form for øjenbetændelse er ikke ret udtalte, og almentilstanden er ikke

påvirket. Antibiotika har ingen virkning. Børn med denne form for øjnebetændelse må gerne

komme i institution.

Begge disse to former for øjenbetændelse er meget almindelige, og næsten alle børn oplever det.

Hvis problemerne varer i mere end en uge, skal barnet ses af en læge, der skal tage stilling til videre

behandling og forholdsregler.

 

Svære tilstande

I sjældne tilfælde kan der være tale om en sværere form for øjenbetændelse, der enten kan være

forårsaget af visse virus eller af bakterier. I disse tilfælde driver øjet med pus, og der er rødme

og hævelse, både i det hvide af øjnene og på det indvendige af øjenlågene. Barnet oplever

tørhedsfornemmelse, svie og brænden i øjet, og undertiden lysskyhed og tåreflåd. Almentilstanden

kan være påvirket.

Denne form for øjenbetændelse er meget smitsom, og barnet må ikke komme i institution.

Hvornår skal der podes??

ALTID hos spædbørn obs clamydia. Unge mennesker – obs clamydia. Ved manglende fremgang >1 uge eller udtalt rødme – husk obs virus.

 

Urinvejsinfektioner:

Blærebetændelse er en tilstand, der er hyppigt forekommende hos kvinder og er meget generende .

Symptomerne  er svie ved vandladning, hyppige små vandladninger, evt blod i urinen og evt feber.

Urinen undersøges altid med en dyrkning, således at vi kan sikre den rette antibiotiske behandling.

Du skal lave en midtstråle urin:

Urinprøven skal tages for at undersøge, om du har betændelse i urinvejene.

For at prøven skal give så rigtigt resultat som muligt, er det vigtigt at gøre følgende:

1: Urinprøven bør helst tages af morgenurinen.

2: Tis først lidt urin i toilettet. Før derefter prøveglasset eller et opsamlingsglas (f.eks et engangskrus el. lignende) ind i urinstrålen og opsaml lidt urin deri, før den sidste urin tisses i toilettet.

3: Hæld urinen i prøveglasset, hvis ikke urinen er opsamlet direkte deri.

4: Mærk glasset med navn og cpr.nr.

Dog kan vi ikke dyrke din  urin om fredagen. – men kan vælge blot at give dig en behandling efter urin undersøgelse.

Ældre kvinder har ofte en urinvejsinfektion – men skal kun behandles ved  symptomer.

(www.irf.dk – urinvejsinfektiner hos ældre).

Mænd og børn med tegn på urinvejsinfektioner skal altid undersøges yderligere.

Chlamydia infektion:

Til forskel fra kvinders chlamydia test, som er en podning fra underlivet, laves tilsvarende test på mænd ved en urinprøve.
Urinprøven opsamles i et specielt spidsglas, som udleveres i lægehuset.
Helst en morgen urin.
De første 5-10 ml. urin opsamles i urinprøverøret, som forsynes med dato, navn og cpr.nr.
Urinprøven opbevares i køleskab indtil aflevering i lægehuset.
Der kan forventes svar efter nogle dage.

Husk at give besked på hvordan du vil have svaret – brev eller mail evt ringer du selv til lægehuset.

Børneorm:

Symptomer: Få eller ingen; hyppigst er anal irritation og kløe især om aftenen eller natten, som kan føre til søvnbesvær.

Undersøgelse: Mikroskopi af et analaftryk (scotch tape prøve – klar tape).

Træspatel, beklædt med klar tape (klæbesiden udad), trykkes mod anal åbningen.

Tape-stykket anbringes herefter på langs på objektglasset med den klæbende side nedad mod glasset (anal aftrykket placeres midt på objektglasset). Tapen trykkes forsigtigt fast mod objektglasset med et lille stykke gaze eller vattot. Overskydende tape klippes af, således at det ikke når ud over objektglassets kanter eller dækker skrivefeltet. 

Behandling: mikstur eller tablet Vermox indtages på dag 1++14+28 – Altså i alt 3 gange med 14 dages mellemrum – hele familien skal behandles samtidig.

Sengetør kan med fordel vaskes på 8-10 dagen og negle holdes kortklippede i behandlingsperioden. Obs håndhygiejne.